Beskrivelse og pasning
- Ærø rosen er en lifligt duftende buketrose med hvide, bløde kronblade.
- Blomsten er fyldt, dog ikke mere end at den langsomt åbner helt op - diameter fuldt åben blomst ca. 8-9 cm.
- Når blomsten er fuldt åben bliver den smukke gule midte med pollen synlig. God til vilde bier og andre insekter.
- Ærø rosen er velegnet til buketter - jo flere blomster der klippes jo flere nye gror frem.
- Du kan klippe i hele vækstsæsonen fra maj til og med august.
- Ærø rosen er remonterende og vil blomstre flittigt fra midt juni til langt ind i efteråret.
- Bladene(løvet) er mørkegrønne og dejligt læderagtige.
- Planten er kompakt og 1 plante fylder let 1/2 m2. Højde ca. 60-90 cm
- Ærø rosen er en sund og resistent haverose.
Ærø rosen er udviklet at den anderkendte Danske rose forædler Rosa Eskelund.
Rosen har været mange år undervejs, det tar 10-15 år at udvikle en helt ny rose.
Pasning og pleje:
- Plant rosen dybt, okulationssted skal være 6-7 cm under jorden. Vand godt ved plantning.
- I marts måned klippes rosen ned til ca 20 cm og friske skud gror hurtigt frem.
- Man kan også lade Ærø rosen vokse sig stor og blot klippe enkelte grene af til en vase.
- Ærø rosen kan også plantes i store krukker, det kræver blot at der er hul i bunden og at der vandes ofte.
- I bede og krukker gødes Ærø rosen med NPK + micro ca hver 4 uge med start i marts og sidste gang i august.