Sort hvidløg kan røres direkte i saucer, madtærter, supper og marinader eller mayonnaise og dip, hvor den mørke og sødlige umamismag kommer til sin fulde ret.
De vigtigste ingredienser i fremstillingen af sort hvidløg er tid, varme og fugtighed: Sort hvidløg fremstilles ved at hvidløgsfed eller hele hvidløg modner ved 60-70 grader under høj luftfugtighed i 45-60 dage. Igennem denne modningsproces gennemgår hvidløget en reaktion, hvor varme og fugtighed skaber ændringer i hvidløgets aminosyrer og sukkerindhold. Herefter ændrer farve, konsistens og smag sig. Farven bliver sort og konsistensen blød og fedtet. Den skarpe lugt og smag forsvinder helt og erstattes af en dyb umami; sød, syrlig og med noter af balsamico og anis.
Sort hvidløg fra Mill&Mortar er yderligere tørret og granuleret, så du kan arbejde med det som et krydderi. Det tørrede granulat erstatter den bløde version i forholdet 1:3.
Ingredienser: Økologisk sort hvidløgsgranulat
Nettovægt: 40 g
Opbevares: mørkt, tørt og lufttæt
DK-ØKO-100
EU Jordbrug